Der er ikke nogen fast pris på, hvad el koster om måneden. Når du skal finde ud af, hvor meget du skal betale, er der mange faktorer, der spiller ind. Her på siden får du et overblik over, hvad der påvirker din elregning.
Selvom det er svært at give et nøjagtigt svar på spørgsmålet, er der nogle enkelte tommelfingerregler, du kan følge, der vil give dig et estimeret bud på, hvor meget du skal betale for din el.
Hvad påvirker din elregning?
Din månedlige elregning afhænger af flere ting:
- Årstid: Elforbruget kan variere fra sommer til vinter, fordi opvarmning og nedkøling kan kræve ekstra strøm.
- Udbud og efterspørgsel: Ligesom på aktiemarkederne går det op og ned med priserne på el på elbørsen. Når efterspørgslen efter strøm er høj, stiger prisen.
- Antal personer i husstanden: Flere personer bruger mere strøm.
- Elektriske apparater: Jo flere apparater, du har, og jo mere du bruger dem, desto højere bliver dit forbrug.
Hvordan kan et gennemsnitligt elforbrug fx se ud?
Der er ikke én fast pris for el, fordi den varierer afhængigt af dit forbrug og elpriserne.
Her er nogle eksempler på gennemsnitstal:
- En enkelt person bruger typisk omkring 1.500 kWh el om året. Med en gennemsnitspris på 2,9 kr. pr. kWh bliver det cirka 362 kr. om måneden.
- En familie på fire bruger ofte omkring 4.000 kWh om året, hvilket svarer til omkring 966 kr. om måneden.
Hvordan er din elpris sammensat?
Din elpris består af flere dele:
- Rå elpris: Den pris, du betaler for den faktiske elektricitet.
- Afgifter: Skatter og gebyrer, der tilføjes til elprisen.
Hvordan kan du spare penge på elregningen?
Hvis du ønsker at spare penge, kan du overveje følgende:
- Skift elselskab: Nogle selskaber tilbyder lavere priser end andre
- Vælg et selskab med variabel elpris, så du kan bruge strømmen, når den er billigst.
- Undersøg dine vaner: Overvej om der er nogle steder, du kan skære ned på dit forbrug.
Ved at forstå hvordan din elregning er sammensat, kan du bedre planlægge dit elforbrug og undgå ubehagelige overraskelser.
Bliv klogere på din elregning her.
Fandt du ikke hvad du ledte efter? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os via telefon, mail eller livechat. Vi er tilgængelige mandag til torsdag kl. 9.00 - 17.00 og fredag kl. 9.00 - 16.00. Konktakt kundeservice her
|