Prisen er variabel
Vi vil aldrig 100% kunne fortælle, hvad din el præcis vil koste, når det er en variabel pris, som afhænger af elmarkedet, men vi kan give dig en cirka/estimeret pris på din el hos os.
Elpriserne kan være meget turbulente med store fald og stigninger i indkøbsprisen på el. Som forbruger kan man altid tjekke Elpris.dk, som konstant opdateres i forhold til elpriserne på markedet.
Du kan evt. læse mere om indkøbsprisen her: Hvordan forstår jeg indkøbsprisen for el?
VIGTIGT: Dit postnummer afgør meget ved din elpris. Derfor kan man ikke give en generel pris for alle, da den vil variere alt afhængigt af hvor du bor, hvilket vil påvirke flere andre faktorer fx hvilken elleverandør du er tilknyttet osv. Du kan altid tjekke din aktuelle pris på Elpris. Vær dog opmærksom på, at nogle beløb på siden angives uden moms.
Et konkret eksempel
Eksemplet er fra den 21/5-2021. Vær igen opmærksom på, at elprisen varierer dag for dag, og er også afhængig af geografisk placering. Dette eksempel kan ikke generaliseres, men det kan give dig et indblik i, hvordan din elpris beregnes. Igen henviser vi til Elpris, hvor du kan tjekke din egen aktuelle pris.
Lad os sige at du bor i København K postnummer 1201. Du bor alene, og har et ret lavt forbrug på ca. 100 kWh/mdr. = 1200 kWh/år.
Hos Velkommen vælger du et produkt med en spotpris + 15 øre.
Datoen siger den 21/5-21.
Ud fra dine data og den aktuelle elindkøbspris, så vil din estimerede gennemsnitspris udregnet fra Elpris være: 64,59 øre/kWh – inkl. moms.
Denne del er det eneste i elprisen, som du og vi kan justere på.
Derudover kommer der obligatoriske skatter og afgifter til staten, samt betaling til dit lokale netselskab, som betjener transporten af el til din bolig. Prisen for disse ting gælder uanset hvilket som helst elselskab du vælger, så dette kan hverken vi eller andre ændre på, da de er faste og obligatoriske.
Du kan evt. læse mere her: Hvad består min elregning af?
Kilde: Forsyningstilsynet (Elprisundersøgelse 2019).
Din samlede estimeret pris for el til din lejlighed i 1201 med et forbrug på ca. 100 kWk/mdr. vil være estimeret til: 252,48 øre/kWh – inkl. moms.
Der er 0 kr. abonnement hos os, og vi har 0 kr. i oprettelse.
Derudover har vi kun 100% certificeret grøn strøm, og du får gratis medlemskab til rabatfortalen LogBuy med over 2800 rabatter til alverdens ting.
De udspecificeret beregninger kan ses nedenfor, hvor du også kan se hvad det koster til din lokale elleverandør, samt skatter og afgifter til staten og moms i forhold til dette aktuelle eksempel.
- Betaling for el 51,67 øre/kWh (Dette er uden moms, og vil med moms blive 64,59 øre/kWh)
- El 51,67 øre/kWh
- El (abonnement) 0,00 øre/kWh
- El (gebyr) 0,00 øre/kWh
- Betaling for transport 60,31 øre/kWh
- El-transport 35,31 øre/kWh
- El-transport (abonnement) 25,00 øre/kWh
- Afgifter 90,00 øre/kWh
- PSO-afgift 0,00 øre/kWh
- Beregnet el-afgift 90,00 øre/kWh
- Moms (25,00 pct.) 50,50 øre/kWh
Din samlede estimeret pris for el til en lejlighed med beliggenhed i 1201 med et forbrug på ca. 100 kWk/mdr. vil altså være ca.: 252,48 øre/kWh – inkl. moms.
Med andre ord så vil prisen per brugt kWh på dette tidspunkt være estimeret til ca. 2,525 kr./kWh.
Hvad skal man ellers være opmærksom på
Prisen kan som sagt falde og stige ift. indkøbsprisen på elmarkedet. Men i det store og hele, så vil det ikke dreje sig om så mange øre per kWh.
Hvis man fx i ovenstående eksempel går tilbage til den 17/1-21, der var prisen for Grøn El i denne kontekst ca. 2,64 kr./kWh, mens den i dag den 21/5-21 er ca. 2,52 kr./kWh, da markedsprisen på el er faldet siden da. (El er ofte dyrere om vinteren pga. den lave temperatur og vejret. Læs mere her: Hvorfor er min regning dyrere, selvom jeg har det samme forbrug?
Du skal også være opmærksom på, at andre elselskaber kræver et månedligt abonnement, som kan blive en bekostelig affære. Der er 0 kr. i abonnement hos Velkommen.