Når du skal flytte, er det vigtigt at give besked om din adresseændring til både offentlige myndigheder og private virksomheder. Det gælder blandt andet Folkeregisteret og dit elselskab.
Nedenfor får du en komplet liste over dem, der skal vide, at du flytter.
Meld din flytning til folkeregisteret
Det første og vigtigste skridt er at melde din flytning til folkeregisteret. Dette skal ske senest 5 dage efter at du er flyttet, og du kan typisk gøre det op til 4 uger før din flyttedato. Hvis du ikke melder din flytning, kan du risikere at få en bøde. Du melder flytningen på borger.dk.
Meld flytning til dit elselskab
Uanset om du vil flytte din elaftale eller have en ny, når du flytter, skal dit elselskab have besked. Du skal kontakte dit elselskab senest 10 dage inden og tidligst 2 måneder før flyttedatoen.
Husk også at informere følgende, når du flytter:
- Postnord
- Dit teleselskab – Med dit nummer koblet til dit elselskab, vil du også modtage servicemeddelelser via sms for din nye adresse
- Din læge og tandlæge – hvis du ikke vil skifte i forbindelse med din flytning.
- Din bank, pensionsselskab og forsikringsselskab skal ofte også have meddelt flytning.
- Dine børns skole, børnehave, vuggestue eller dagpleje.
- Dine fritidsinteresser og fitnessabonnement.
- Diverse abonnementer på magasiner, bøger, online shops, mm.
- Din arbejdsplads – er du på SU, så Statens Uddannelsesstøtte. Dette sker dog typisk automatisk ved ændring i din folkeregisteradresse.
- Det blå sygesikringskort, bliver ikke automatisk fornyet, det skal du genbestille med din nye adresse.
Ved at sikre, at alle på listen bliver informeret om din flytning, kan du undgå mange potentielle problemer og sikre en glat overgang til dit nye hjem.
Hvis du er kunde hos Velkommen og skal melde flytning, gør du det under selvbetjening her.
Fandt du ikke hvad du ledte efter? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os via telefon, mail eller livechat. Vi er tilgængelige mandag til torsdag kl. 9.00 - 17.00 og fredag kl. 9.00 - 16.00. Konktakt kundeservice her
|