Livet i havet er langt mere vigtigt for os her på landjorden, end de fleste går og tænker på. Blandt andet kommer omkring halvdelen af luftens ilt fra algerne i havet, og fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter giver mad på bordet for omkring tre milliarder mennesker. 
Temadagene er om ting du måske ikke vidste om havet - og hvorfor det har relevans for dig! 
Hvad skal du vide omkring forureningen?
Temperaturen er stigende fordi vi mennesker udleder drivhusgasser. Drivhusgasser inkluderer eksempelvis CO₂, som ganger solens varme på jorden.
Mængden af CO₂ i atmosfæren er med til at påvirke hvor hurtig jorden opvarmes. Målingerne af CO₂ i atmosfæren startede i slutningen af 1950’erne og har været stødt stigende siden.
Mest ekstremt er det i de Arktiske egne, hvor temperaturen stiger to til tre gange hurtigere end resten af verden. Generelt er landjorden opvarmet mest og havene mindst.
Der har aldrig været så store mængder CO₂ og andre drivhusgasser i atmosfæren som lige nu. Derfor skal kurven helst knækkes hurtigst muligt, ellers betyder det at kun bliver varmere og varmere i verden.
CO₂ kommer primært fra afbrænding af kul og olie samt ved naturbrande og vulkanudbrud. I skrivende stund har vi fyldt atmosfæren med cirka 50 procent mere CO₂, end hvad der var før industrialiseringen.
Drivhusgassen CO₂ er den drivhusgas, der betyder mest for den globale opvarmning. Det skyldes, at CO₂ og andre drivhusgasser fanger Solens varme på Jorden, så temperaturen stiger. Det vil være ligesom at gøre glasset i drivhuset tykkere for at holde bedre på varmen.
Udfordringen med særligt CO₂ er, at det forbliver i atmosfæren i hundredtusinder af år medmindre vi finder metoder, hvorpå vi kan fjerne det.
Havene optager en del af det CO₂ vi udleder, dog har dette store konsekvenser for livet i havet, specielt for koraller og krebsdyr.
Skal vi mindske udledningen af drivhusgasser, skal vores verden ændre sig. Spørgsmålet er bare hvordan?
En mulighed, som bliver diskuteret i flere lande, er at lægge afgifter på varer og ydelser, som udleder mange drivhusgasser. De næste ti år kan du derfor opleve, at dit forbrug bliver mere klimavenligt.
Både fordi nogle produkter vil blive produceret med et mindre klimaaftryk, og fordi nogle produkter vil blive markant dyrere end i dag.
Under Corona krisen har der været et fald i CO₂-udledningen. Men det betyder ikke, at vi har fået vendt udviklingen endnu.
CO₂-udledningen i 2021 ser nemlig ud være tæt på niveauet før coronakrisen, viser en rapport ifølge BBC.
Hvad sker der i Danmark?
CO₂ og andre drivhusgasser kan ikke ses med øjet men derimod mærkes i temperaturen, eksempelvis har Danmark langt mindre frost og sne end tidligere.
Som udgangspunkt udledes der CO₂ ved forbrug af varer, når der tankes benzin eller flyves på ferie. Selv med en elbil udledes der CO₂ ved selve produktionen af bil og batteri, samt når den oplades.
Hvad skal du vide omkring skovfældning?
Når der fældes skove, frigives der store mængder CO2 til atmosfæren. Alligevel bliver der hvert år mindre skov globalt – også selvom der plantes ny skov. Kortet herunder viser hvor meget skov, der forsvandt mellem 2015 og 2020.
Skove er i klimasammenhæng ofte misforstået, da de faktisk hverken fjerner eller producerer CO₂.
Et træ skal derimod ses som et CO₂-lager. Hvis vi øger mængden af træ, bliver der lagret mere CO₂. Hvis mængden af træ mindskes, bliver der lagret mindre.
Et stort træ kan optage mange ton CO₂ gennem årene, men når træet rådner eller brændes, ryger CO₂'en tilbage i kredsløbet. Derfor skal vi have flest mulige træer i vækst og mest muligt træ bevaret efter fældning for at øge CO₂-lagring.
De lande, som lige nu rydder mest skov, har samtidig nogle af klodens vigtigste skove.
Tropisk regnskov binder nemlig mest CO₂ og har den største biodiversitet. Så når lande som Brasilien og Indonesien fælder tropisk regnskov, er det med til at frigive store mængder CO₂. Oveni omdannes skovene ofte til græsningsområder eller marker til foder til kødproduktion, som udleder metan.
Der er dog lande, hvor udviklingen går den anden vej. I flere lande i EU plantes der nye skove. Det er dog endnu ikke nok til at kompensere for tabet af skov.
Hvad sker der i Danmark?
Skovrydning bidrager til stigningen af CO₂ i atmosfæren og dermed også til, at temperaturen stiger og alle de konsekvenser, der følger.
Kloden mister også unikke dyre- og plantearter, som ikke kan genskabes. En tropisk regnskov er dannet og udviklet over titusinder af år og kan derfor ikke genskabes på kort tid.
Det er svært for den enkelte at stoppe rydning af skov langt fra Danmark, men et mindre forbrug af kød, især oksekød, vil globalt skabe mindre behov for at producere foder og græsningsarealer til dyr.
Derudover kan man holde øje med, om eksempelvis træmøbler er fra certificeret træ. Der er efterhånden også flere organisationer der kæmper for at bevare regnskov eller plantning af nye træer, disse kan man med god samvittighed støtte.
Hvad skal du vide omkring den voksende befolkning?
Hvert sekund bliver vi i gennemsnit to mennesker mere på jorden. Og når vi bliver flere, stiger udledningen af CO₂ og andre drivhusgasser også. Her kan du se udviklingen nu, og hvis den fortsætter:
Snart er vi 8 milliarder mennesker, og frem mod 2050 ventes vi at blive næsten 2 milliarder flere. I Danmark voksede vi i 2020 med 17.000 indbyggere, hvilket svarer til en befolkningstilvækst på 0,3 procent.
Hvert menneske har et klimaftryk ved deres forbrug af mad, transport og varer. Et aftryk, der kun vokser, i takt med at vi også bliver rigere og lever længere.
Befolkningstilvæksten er dog ved at aftage globalt, og efter 2050 vil det gå langsomt frem mod år 2100.
Der er en del usikkerheder i befolkningsudviklingen, og nogle forskere mener, at vi måske aldrig når op på ti milliarder mennesker, og at befolkningen allerede topper i 2070.
Hvis vi er i stand til at omstille vores samfund på en klimavenlig måde, vil flere mennesker dog ikke udgøre samme problem.
Hvad sker der i Danmark?
Flere mennesker vil ikke betyde noget direkte i din hverdag lige nu, da befolkningen formentligt ikke vil vokse i Europa, men i højere grad i Afrika.
Det kan dog få en mere direkte betydning i fremtiden.
I takt med at klimaforandringer vil gøre nogle område golde og ubeboelige eller oversvømmede, kan det skabe pres på flygtningestrømme mod Europa.
Alle de udfordringer, vi vil møde på grund af klimaforandringer, kan reduceres ved, at vi omlægger samfundet i verden til klimaneutralitet så hurtigt som muligt.
Og her kan den enkeltes valg og handlinger gøre en forskel.
KILDE: https://nyheder.tv2.dk/2021-10-18-klimaoverblik
Har du næste artikel HAVET #3 Energien?
Find direkte link her.
Find her gode råd til hvordan du kan skåne miljøet og din pengepung
I denne artikel har vi samlet en masse gode sparetips til at gøre din elregning billigere.
